ESTRANGED - WILSON

Skæringspunktet mellem tro, familie og det sproglige bur

I dette stemningsfulde kapitel af ESTRANGED serien undersøger ARJAN SPANNENBURG hvordan sprog kan fungere både som en barriere og et våben. Gennem WILSON’s linse fanger kunstneren overgangen fra et "glædesfyldt, legende barn" til en ung mand, der navigerer i de komplekse teksturer af en streng katolsk opvækst. SPANNENBURG bruger de knudrede, sammenflettede grene af et gammelt træ til at repræsentere den strukturelle vægt af tradition og de skældsord, der engang genlød gennem WILSON’s familieliv. Kunstneren søger at visualisere den indre stilhed, der opstår, når ens identitet reduceres til en nedsættende betegnelse, og fremhæver kampen for at forblive synlig, når verden kun ser en etiket.

Et blik gennem skyggerne af strukturel intolerance

SPANNENBURG skabte dette værk for at adressere den vedvarende mangel på tryghed, som queer-samfundet føler, selv i rum, der teoretisk er defineret af tolerance. Ved at placere WILSON bag en massiv, tekstureret stamme spejler kunstneren subjektets oplevelse af at få sine kvaliteter skubbet i baggrunden ved at fremhæve hans seksualitet. Som WILSON rammende reflekterer: Hver gang min familie brugte "homo" som en fornærmelse, blev jeg mere og mere stille. Dette stykke fungerer som en institutionel kritik af "omvendelsesterapier" og den fysiske vold, der stadig hjemsøger den kollektive hukommelse hos LGBTQ+ fællesskabet. For samleren er dette værk en kraftfuld påmindelse om, at bag enhver gren af social friktion ligger en levende menneskelig ånd, der søger at blive anerkendt for sin iboende værdi.